Det var interessant at se udviklingen i forsøgsparcellerne, der blev tilsået i forbindelse med sensommerens ”Jordens dag”.
Multiva og Rapid, der minder meget om hinanden, havde kvalitetsmæssigt lavet et flot stykke arbejde. Men særligt skilte stykket, hvor Mzuri-maskinen havde kørt, sig ud.
Mzuri er en tandsåmaskine til direkte såning. Den laver to tætstående rækker, der er omgivet af ret brede jordvolde, næsten som små kartoffelkamme. Dette giver læ og holder på fugten nede i lavningen.
Forholdene på såtidspunktet var ikke optimale, og maskinen måtte dengang nærmest pløje sig igennem stykket, men resultatet er blevet godt, og man ser nu, hvordan rækkerne af planter står fint beskyttet. Det blev diskuteret, om ikke denne metode giver lidt for optimale forhold for snegle, men ifølge Mzuris fremmødte repræsentant, giver maskinen netop mulighed for, at udså sneglegift direkte mellem de tætstående rækker, og i England, hvor maskinen er særligt udbredt, suppleres endvidere gerne med et par striglinger, der kan bringe sneglene til udtørring, væk fra skyggen. Forsøgsstykkerne er udsået med Torp, som ikke er helt ideel til denne udsåningsform. Havde man kunnet vælge optimalt, havde en mere busket sort som for eksempel Benchmark eller Lili været at foretrække.
Raps etableret med Horsch Focus. Fine planter med kraftig pælerod.
Efter en kort pause, hvor en kraftig byge og dertil en endnu kraftigere blæst, havde tvunget forsamlingen indendøre til en forfriskning og et kig på et par vinterbygprøver med rustangreb, medbragt til lejligheden, var det tid til at trække i gummistøvlerne og tage en tur ud i vinterrapsen, der i øvrigt fremstod veletableret med flotte, store pælerødder som følge af den optimale udsåning, foretaget med Horsch Focus.
I rapsen skal man netop nu være opmærksom på glimmerbøsser og bladribbesnudebiller. Anvender man Pyrethroider, skal man dog være opmærksom på, at disse ikke skal anvendes, hvor der er blomster, da det går hårdt ud over bierne. Ikke at der dog var gang i hverken blomsterne eller bierne på dagen.
Rapsen skal beskyttes mod glimmerbøsser og bladribbesnudebiller, men ikke på bekostning af bierne.
I strid blæst gik turen herefter afslutningsvis videre til en nærliggende mark etableret med KWS-sorten Lili, der er lav, bredbladet og med god buskning. Overalt i kornafgrøderne, skal man være opmærksom på trykket fra græsukrudt, og her er det vigtigt at sætte ind fra start. I dette stykke, har der været store problemer med angreb fra væselhale, burresnerre og en-årig rapgræs. Og Lili er netop velegnet til stykker, der er angrebet af græsukrudt. Den er ikke modtagelig for rust og meldug, men man skal dog være opmærksom på Septoria-angreb, som sorten er følsom overfor.
Konkurrencen fra hveden, sammen med et par målrettede ukrudtsbehandlinger, havde her tvunget græsukrudtet i knæ. Men det manglede også bare, for ukrudtsbehandlinger er dyre, sammenlignet med, hvad det for eksempel ville have kostet at udføre en ekstra svampebehandling, der ville give merudbytte.
Kraftig stængel og dværgagtig vækst, det er bygfluens larve, der er på spil.
Der blev også fundet en anden skadevolder i hveden. Bygfluens larve. Den gemmer sig inde i plantestængelen og giver de angrebne planter fortykkede stængler og ”dværgagtig” vækst. Den er næsten umulig at bekæmpe. Kun eventuel behandling med bejdsemidler, vil kunne slå den ned. Den gode nyhed er dog, at den ikke koster noget særligt i udbytte hos netop hvede, da hveden kompenserer godt for de angrebne stængler og laver nye sideskud i stedet. Planten har allerede kunne ”planlægge” derefter siden den blev angrebet af bygfluen i efteråret.
Her gemmer den sig. Heldigvis er angreb i hvede ikke et stort problem, da planten er god til at kompensere.
Det er altid godt, at slutte af med noget positivt, så således opmuntrede, kunne de frysende deltagere takke af og haste ind i de ventende biler, hvor der uden tvivl blev skruet godt op for varmen til turen hjem.
Skriv en kommentar