Uge 51 – 2018

//Uge 51 – 2018

Uge 51 – 2018

  • Vinteren viser sig stadig fra sin relativt milde side. Temperaturer over frysepunktet, og generelt tørt vejr. Der er udsigt til få frostperioder i kommende uge.
  • Svampe – meldug og rust i de fleste afgrøder og sorter – men det virker som om de kolde dage/nætter har saneret lidt i svampetrykket derude, og markerne har genvundet lidt farve.
  • Vinterraps – bladmassen har trykket sig lidt, afgrøden er åbnet op, og det er muligt for alvor at vurdere ukrudtstrykket – eller effekt på tidligere behandlinger. Jordtemperaturen er lav nu, så evt manglende Kerb 400 behandling er klar til at blive udført nu. Kun tilladt til og med december måned – ikke februar efter ny godkendelse. De fleste har dog kørt. Husk – at effekt på Kerb behandling typisk først ses når ukrudtet vil til at vokse igen til foråret.
  • Vinterkorn: der er generelt ikke mere at gøre derude i år. Allerede nu kan der dog vurderes ukrudtstryk mm, så planlægning af strategi til foråret kan udføres mere præcist
  • Efterafgrøder må destrueres efter 3. november – og nu er jordtemperaturen nede hvor tilvæksten og mineraliseringen er standset. Mange forskellige strategier vælges i forhold til ”destruktion” af efterafgrøder. Lade den stå til marts, nedvisne med Glyphosat nu (evt opfølgning med glyphosat i marts) eller nedharvning med ex tallerkenharve. Ingen endegyldig løsning er det eneste og rigtige – men afhænger af mange forhold på den enkelte ejendom. Se på dine vinterraps spildplanter – hvis der er kålbrok (specielt i de lave områder), så er der ingen tvivl – afgrøden skal omsættes.
  • Efteråret 2019 bliver beriget med endnu flere muligheder for kvælstofregulerende adfærd i form af efterafgrøder, tidlig såning mm. Allerede nu er der offentliggjort kort over de berørte arealer. Ansøgning fra 1. februar 2019. Sidst i dette nyhedsbrev er orientering om dette
2019-01-02T20:28:18+00:00

Skriv en kommentar