- Uge 40 – i den forgangne uge blev de sidste færdige med at høste? – økologiske hestebønner blev bjærget flere steder. Som i andre vårafgrøder har der heller ikke her været meget at komme efter …
- Såning af 2024 vinterafgrøder er skredet godt frem i sidste uge – en del er nu færdige. Jordtemperaturen er stadig 15C, så der er omvendt heller ingen panik i stadig at etablere både vinterhvede og rug – det meste af oktober?. Husk blot at kompensere udsædsmængde for tidspunkt og såbeds kvalitet
- Slut med N tildeling – bortset fra i frøgræs. Her pr 1.oktober var det sidste chance for at give bla vinterraps N gødning her i efteråret. Frøgræs må få til og med den 14. september.
- Vinterraps. Som ventet har afgrøden reageret meget på den smule regn vi fik i sidste uge. De sent etablerede marker – der naturligt er tildelt en stor mængde N efter såning – har nu tydeligvis fat i denne gødning, og der er kommet gang i væksten. Vi har i år set meget tydelig forskel på om der er tildelt stor mængde N ved såning eller først bag efter – når der sås sent. Ingen tvivl om, at når vi sår efter den 22-23. august, så skal N mængden, der placeres eller mixes, være høj.
- Vigtig behandling i raps – rapsjordloppens larve, vækstregulering, ukrudt, bor mm – alt dette skal nu rettes ind, så der kun resterer en Kerb behandling i løbet af november.
- Vintersæd. Vi kan stadig etablere vinterhvede og vinterrug. Det har været meget imponerende hvor hurtigt kornet er kommet op lige til nu. Der går kun ca en uge fra såning til fremspiring.
- Ukrudtsbekæmpelse mod græs skal optimeres nu, hvor der er kommet jordfugt. Luft- og jordtemperaturer er samtidig faldende, så når vejret tillader det, så er det optimalt at sprøjte med ”Boxer”. Også Mateno Duo virker bedre ve god jordfugt.
- Få nu afpudset din brak – og evt græsmarker der ikke fremstår ”pæne” på satellit foto. Trafiklys ordningen kører – og om en uge kan vi se de første ”røde” marker tone frem på lbst.dk Du kan principielt afpudse til den 25.10, men er arealerne først rødfarvede, så kræver det indberetning med APP til lbst, at dokumentere afpudsningen.
- Afgrødemarkedet – vi har i dag sendt markedsorientering som webinar, og her blev det bekræftet, at vi nok ikke skal vente store prisstigninger på hverken lagervare af 23 høst eller kommende 24 høst. ☹