- Uge 25 – tørken forvolder fortsat ekstrem skade – udsigt til regn skuffer konstant!
- Tørken er et fortsat faktum – og nedbørsunderskuddet er nu de fleste steder over 160 mm. Lokalt faldt der mere end 40 mm fredag og lørdag i uge 24 – men vi taler om geografisk ganske små områder, hvor vi blot må glæde os på vegne af de der er så heldige at bo netop der. De fleste har fået 2-5 mm i den seneste uge – og det er ikke noget der ændrer på det generelt meget alvorlige billede.
- Kraftigt luseangreb i vårsæd er bekæmpet – eller gået i sig selv? Vi ser god effekt af kemisk behandling men samtidig er populationen gået til af sig selv flere steder, lige som mariehønelarver har gjort et stort arbejde.
- Gødning – kan det betale sig med protein gødskning til brødhvede? – hvis det er nu du vil tildele – så bør det være flydende gødning – i mindre mængde – 10-15 kg N.
- Vinterraps – ikke mere at komme efter. Nu begynder de tidlige sorter – og svagt gødede marker – at give efter – og blive gyldne. Det bliver meget tidlig høst. Klart at dette vejr vil give små frø – som vi så det i tør og varm juni 2021. Tjek nu om din strategi mod bladribbesnude billen har virket.
- Vinterhvede: hveden afblomstret de fleste steder. Hold øje med lusene – de er ved at indfinde sig nu. Der er stadig ikke septoria forekomst i qPCR registreringsnettet – så vi kan godt lade lusene bestemme hvornår vi kører ”sidste gang”. Husk dog på brunrust – og behandlingsfristerne.
- Vinterbyg. Det går fortsat mod høst – men den vil ikke indfinde sig lige så tidligt som i 2018. tydelige fordele ved gode vinterbyg marker frem for tynde vårbyg marker.
- Vinterrug: veletablerede marker på ”bedre jord” har klaret det godt. Endnu et år uden markant bestøvning – ikke mange marker man har set dræ? Det kan godt bekymre lidt i forhold til udvikling af meldrøjer – men vi krydser fingre, og lige nu ser det godt ud. Markerne ser svampemæssigt meget rene ud efter CometPro behandling
- Vårafgrøder – skridning er fortsat i gang. Obs på lus.
- 2023 EU ansøgningsrunden er nu endeligt afsluttet. Her efter 23. maj kan der kun nedreguleres på arealerne – ikke tilføjes. Vi kan modsat tidligere ikke ændre afgrøde i år – men hvis der kommer ”høring”, så åbnes denne mulighed op.
- Interfiller giver mest for pengene – mange har de senere år været irriteret over en ”høj pris” for Interfiller produkter i forhold til andre mikronæringsstoffer (læs BioNutria). Vi har testet hvilken effekt man får for en 50èr.
- Afgrødemarkedet – raps har taget et gevaldigt hop op – generelt gælder, at hvis der er behov for salg på kort sigt – så er det NU.