- Det er uændret meget tørt. På Sjælland er det meget tørt alle steder – det er kun et spørgsmål om hvor tørt det er. Tørkeindeks er stadig ekstremt højt i forhold til årstid. Nedbørsmængden varierer fra 10-40 mm siden såning af vårsæd, og selvfølgelig er det en fordel med de 40 mm – men stadig indeks 8-9. Vi håber på ustadigt vejr.
- Vårsæden gror stærkt nu.. og inden længe dækker rækkerne – og så går det for alvor stærkt. Vi er hurtigt i st 30-32 – flyvehavre skal bekæmpes – og inden vi ser os om så står vår sæden foran skridning ultimo maj.
- Afgrøderne gødes op.. – vi håber og regner med, at I nu har gødet vinterafgrøder op til det forventede niveau. Eneste undtagelse er brødhvede, som typisk gemmer de sidste 50-60 N til udspredning i kommende periode.
- Vinterhvede: generelt er hveden nu ved at være i st. 37-39, og det er vigtigt at tænke på første del af den delte aksbeskyttelse. Behandling inden nedbør sidst på ugen – eller primo næste uge.
- Vinterbyg: Vi har omtalt det før – og nu gør vi det igen Ramularia er den store synder i vinterbyg, som ofte bliver overset – og blot benævnt som fysiologiske pletter. ALARM er meldt fra Tyskland – vi har også sygdommen her – og Jeres behandling ved skridning skal i den grad være rettet netop mod Ramularia. Øvrige sygdomme – også den udbredte rust – tages med i samme ombæring.
- Vinterrug: store forskelle i udvikling – alt efter om der er vækstreguleret eller ej. Flere marker står lidt stille nu – det ser vi ofte – så er der styr på strålængde og tykkelse. Ikke problemer med sygdomme – det vender vi tilbage til ca 1. juni.
- Vinterraps: vi nærmer os en temperatursum der giver potentiel flyvning af skulpegalmyg. Stadig mange skulpe som myggene uden problemer kan stikke igennem selv – uden forudgående hul fra skulpesnudebille. Følg jeres marker – hvis I kører mod insekter, så har I også lidt svampemiddel med og måske lidt flydende gødning.
- Prioritering:
- 1.Vinterhvede – st. 37-39 første del af aksbeskyttelsen – behandles inden regn.
- vinterraps i forhold til svampestrategi, ekstra N og insekter– følg insekter.
- opfølgning ukrudt vårsæd – behandling der inkluderer lidt svampebeskyttelse og vækststimulering.
- Planteværn 2019. Support aftale på plads. Enkelte midler er på ophørs udsalg – og her kan der gøres interessante kup. I Support har du mulighed for at ”plukke” de enkelte firmaers bedste priser – og det giver de sidste 10 % i samlet rabat – og det giver os Danmarks bedste samlede tilbud.