- Primo maj regner vi ofte for en relativ stille tid i marken – men ikke i år. Sen udvikling af afgrøderne kombineret med få sprøjtedage – giver lidt stress rundt omkring – og gør det vigtigt at få prioriteret behandlingerne.
- 35-50 mm regn over det meste af Sjælland sætter fokus på beskyttelse mod svampe, og ikke mindst værdien af god vækstregulering i april – og supplering nu.
- Afgrøderne er typisk gødet færdig – med undtagelse af planlagt N i rapsafslutningen og kvalitets N til Brødhvede.
- Vinterraps: afsluttende svampebehandlinger er i gang – ”1. stik” er kørt mange steder – ”2. stik” ligger 8-14 dage efter den første, eller når plantehøjde eller snudebiller tvinger os ud.
Hvor der kun satses på én afsluttende behandling – så ligger den typisk i kommende weekend.
- Vinterrug – buldrer af sted –skrider ret fast omkring den 10-12. maj – måske et par dage forsinket i år – men tæt på. De marker, der må vækstreguleres, skal følges op nu med kombination af vækstregulering og svampemiddel. Umiddelbart ikke trips derude – men tjek inden du kører…
- Vinterbyg – er kommet godt efter det – og nærmer sig nu stadie 37-39. benyt Jer af, at der ikke er stress i afgrøden. Svampebehandling og vækstregulering i den kommende uge.
- Vinterhveden skal beskyttes mod septoria i disse dage. Forskel i modtagelighed – men alle marker der sidst er sprøjtet inden 1. maj bør suppleres med lille svampedosis og en justerende vækstregulering. Enestående mulighed for at optimere hvedevæksten.
- Lidt ”Wellness” til planterne hjælper i disse ugunstige tider. Vi får en del henvendelse på god effekt af HvedeSupport og EpsoTop til afgrøderne – evt lige med 3-4 kg N i sprøjtevæsken
- EU-ansøgninger er indleveret – og vi har fokus på betalingsrettigheder. Deadline for flytning af rettigheder, tilføjelse og større rettelser er mandag den 17. maj.
- På afgrødemarkederne er der lidt bump på vejen – men på et højt niveau.