Uge 19 – 2020

//Uge 19 – 2020

Uge 19 – 2020

  • Dejligt med lidt regn i den forgangne uge – ikke de store mængder – men stor forskel. Alt for mange marker var i dårlig gødningstilstand forud for dette regnvejr – her har det virkeligt været ”guldregn”. Vigtigt at udnytte den positive vækstsituation i marken – og benytte sig af at der ikke er stress i afgrøderne.
  • Gødning: alle afgrøder bør nu være færdiggødet, på nær brødhvede, der kan have 50-80 N tilbage til kvalitetsdelen. Der kan også være havre og vårbyg til foder der bevidst ikke er færdiggødet – og her bør det ske senest i st.31 – første knæ synligt. Brødhvede færdiggødes typisk hen over midten af maj – og derudover kan der tildeles N på akset – evt i form af Flex Fertiliser der ikke svider.
  • God dag til maj – med en masse opgaver i marken. Vinterraps skal afsluttes med svampebehandling når det er ved at være sidste chance for færdsel i marken uden køreskade. Det er i ca 135-140 cm højde. Vinterrug står overfor vigtig vækstregulering, svampe- og insektbehandling. Vinterhveden er forhåbentlig beskyttet mod svampe – men nu også fokus på septoria. Vurder om du har styr på vækstreguleringen – nu hvor der kortvarigt ikke er stress i afgrøden. Vinterbyg har fart på – og mange steder er den også tæt på skridning. Der skal vækstreguleres og svampebehandles i den kommende uge. Vårafgrøderne skal ukrudtsbehandles – og der er fortsat bladrandbiller i markært og hestebønne. Dertil kommer spinat og græsfrøafgrøderne – der er nok at se til…
  • T2 behandling i vinterhvede er ”lige om lidt” – og Balaya er ikke godkendt. BASF lyder ikke optimistisk. Disponer Propulse, Prosaro, CometPro mm i henhold til anbefaling. Store prisforskelle på specielt Propulse, så rådfør dig lige med rådgiver inden køb.
  • EU ansøgninger er nu indsendt til 1. maj og rist for rettelse/rettigheder er sat til 26. maj. Sidste udkald for overblik over, rettigheder mm.
2020-05-06T08:20:12+00:00

Skriv en kommentar