Uge 12 – 2023

//Uge 12 – 2023

Uge 12 – 2023

  • Uge 12 – der sker lidt derude nu i naturen. I forgangne weekend havde vi ca 12 C både lørdag og søndag – det lugter lidt af forår.
  • Der spredes gødning – og dejligt at se, at det er ganske fornuftigt at køre flere steder, på trods af lidt generende regn ind imellem. Alle vinterafgrøder må gerne gødes op til godt 100 N, så der er modstandskraft over for den evigt tilbage vendende forårs tørke. Eneste undtagelse er vinterrug til brød – hvor vi holder lidt igen for at styrke strået.
  • Ved udbringning af gylle skal I være opmærksom på øget fokus fra myndighederne om alle forholdsregler overholdes. Se vedhæftede nyhedsbrev 5 og 6.
  • Sidst i marts er det normalt tid for den opfølgende græsbekæmpelse – Det giver mening at gå en tur og vurdere, hvordan det ser ud med ukrudtseffekt fra efterårs behandlingerne. Supplerende behandlinger med Rexade, Broadway, CossackOD mm skal planlægges og flere steder udføres nu. Brug ”Cossack vejr” som Bayer har udviklet. Her kan I se hvornår de klimatiske faktorer er til behandling Cossack-Vejret – Bayer Crop Science Danmark. Du kan også se og høre mere om ”Cossack-Vejret på AgriWebNews marts.
  • Vinterrapsen har vi talt meget om dette forår – og det er reelt nok. Dog lille tendens til at alle marker har fået det bedre, og de marker der er overvintret godt – ja de er ved at lægge fra land nu. Knoppen er synlig, bladribbesnudebillen flyver måske – så alt i alt sparer vi sammen til første kørsel i rapsen her sidst i marts.
  • Vintersæd – vinterafgrøderne er fortsat godt kørende her i slutningen af marts – og de er ikke truet lige nu. Vi kan dog se, at kulde, blæst og mangel på næringsstoffer har fået nogen marker til at ”tynde ud” – men gødning skal nok få gang i dem.
  • Manganmangel ses mere efter denne vinter end vi har været vant til de sener år. Det er uden tvivl en kombinationseffekt af manglende brug af DAP gødning ved såning, og så det meget tørre efterår, der har givet løs jordstruktur. Der kan blive brug for vores ”Røde Kors Pakke” her om et øjeblik. Nogle mener også, at vi ser svovlmangel derude – måske – men planternes svovlbehov bliver først for alvor stort om en lille måneds tid.
  • 2023 EU ansøgningsrunden  er i gang. Utilfredsstillende at der hele tiden – stadig – kommer nyfortolkninger på banen – og kun i retning af øget stramning. Senest er det præciseret, at modsat tidligere, så må der ikke drænes på udtagne arealer, der skal tælle med i 4% udtagningen.
  • Ungelandmandsstøtte – ændredede regler – hvem kan få? Se med fredag morgen kl 10.00

Klik her for at deltage i mødet

  • Afgrødemarkedet: – konstant pres på afgrøderne.
2023-04-20T19:20:31+00:00

Skriv en kommentar