Uge 12 – 2019

//Uge 12 – 2019

Uge 12 – 2019

  • 100 mm regn i løbet af de sidste 14 dage har i første omgang sat foråret på ”stand by”, men i skal være meget opmærksom på, at på veldrænede arealer, er vi meget hurtigt kørende igen. Jorden er jo grundlæggende meget tør længere nede i profilen – så den suger godt. Med den vejrudsigt der tegner sig vil vi både så og gøde i løbet af den næste uge.
  • Potentialet der forsvandt? – nej så galt går det næppe, men det fantastiske potentiale, der har været på de danske marker efter en mild vinter, er efter vores bedste overbevisning ikke forvaltet optimalt mange steder. 30-60 N i februar har gjort underværker og betydet positiv vækst og vedligeholdelse af potentiale. Ingen gødning har stresset afgrøderne og flere steder kostet sideskud – ukontrolleret.
  • Vinterafgrødernes tilstand. Der er tydelig vækst i alle vinterafgrøder, der er gødet i februar måned. Effekten af denne er meget tydelig. Meldug og specielt rust kan konstateres i flere hvedesorter, vinterbyg og rug. Svampebehandling og vækstregulering i marts kan stadig blive aktuelt. Det bliver vigtigt at have ”ryddet op for svampe” i år, inden bladmasse forhindrer os i at ”komme til bunds” med selv tidlige behandlinger. Billig Orius kan evt udfylde denne rolle i mange tilfælde. Nogle steder ser vi tiltagende problemer med manganmangel i vinterafgrøderne – typisk hvor der ikke er placeret forsurende N ved såning (læs DAP). Løses nu med forsurende gødning og Mn-nitrat – så måske vores ”Røde-Kors pakke”.
  • Ukrudtsbehandlinger i vinterafgrøder trænger sig nu på. Sidst i februar måned forholdt vi os muligheden for ekstrem tidlig græsbekæmpelse i vores vintersæd. Vi var måske lidt tilbageholdende med at køre så tidligt, men det var en klar fejl. De få, der kørte, har fået god effekt, og de, der ikke kørte, ser nu måske rajgræs, der er vokset over hveden. Sandsynligvis umulig at bekæmpe. Vær obs på at dosis evt skal øges og N tilsættes. Heldigvis er effekt efterår god de fleste steder, og sammenholdt med kraftige afgrøder, er der en del, der ikke skal suppleres mod græs. Roundup skal nu udsprøjtes på efterafgrødearealer og lignende, hvor der skal sås vår afgrøde.
  • Planteværn 2019. I AgroSupport kan det stadig lade sig gøre at handle på gammel aftale marts måned ud – men i øvrigt er ny aftale på trapperne. Det ser spændende ud – med gennemsnitlig billigere kemi end sidste år.
2019-03-26T22:35:28+00:0019 marts, 2019|0 Kommentarer

Skriv en kommentar