Uge 37 – 2019

//Uge 37 – 2019

Uge 37 – 2019

  • Enkelte marker står uhøstet tilbage – men ellers er høsten 2019 ved at være overstået her på Sjælland og sydhavsøerne. I Jylland siges der stadig at stå en del korn på markerne. Høsten 2019 er udråbt til at nærme sig rekord – men ikke mange skriver om prisniveauet – det er en katastrofe. Flere vil opleve, at 2019 ikke er bedre end 2018 på bundlinjen.
  • Efterafgrøder er nu indberettet – og nu gælder, at der stadig kan trækkes arealer ud – men ikke tilføjes.
  • Vinterraps – meget store variationer i raps såning og tilvækst i år. Ingen insektbejdsning i år – så vær opmærksom på trips og rapsjordlopper den første tid efter fremspiring – frem til 3-4 blad stadie. Der er mange derude i år!! HUSK spildkorn på kornets 1-2 bladstadie
  • Enkelte rapsmarker har nu nået 4-5 blad stadiet, og det kan være aktuelt at behandle med belkar mod tokimbladet ukrudt. Det kan være aktuelt at blande med andre midler for at opnå, vækstregulering, svampeeffekt mm – så tal lige med din rådgiver om muligheder.
  • Vinterbyg: Såning af hybrider og traditionelle 6-radede sorter er startet omkring 1. september. Husk lav udsædsmængde i første halvdel af september. (se såtabel uge 35). 2-rade sorter starter her i uge 37.
  • Vinterhvede: på kolde lokaliteter, første års hvede og latitudebejdset flerårshvede – her har såning af hvede også været i gang i de seneste 10-12 dage. Igen er det vigtigt at huske de lave udsædsmængder i starten – men her efter 10. september skal vi op i plantetal.
  • Vinterrug: langt de fleste sår hybridrug, som trives fint med såning 1. september med 100-130 pl/kvm. Der er ikke problemer i at iblande rug af egen avl, hvis man mangler udsæd ved senere såning i år. Det er ekstremt dyrt at øge hybridsåsæden voldsomt gennem september.
  • Valg af ukrudtsstrategi – kend/erkend dine problemer i markerne, og start behandling ved først givne lejlighed – så er du langt. Gå ikke på kompromis med græsukrudt og rodukrudt. Vi foretrækker DFF ved såning i al vintersæd, men hvis det ikke lykkes, så er normal opstart st 10-12, hvor også første lusebehandling i de tidligt såede marker udføres.
  • Vi må ikke glemme lusene – behandling i st 11-12 ved såning før 20. september.
  • Husk – efterafgrøder kan stadig afmeldes
  • Husk – Indberetning af videresolgt handelsgødning inden 2. september – eller senere 😊
2019-09-11T06:16:01+00:00

Skriv en kommentar