- Uge 21– vi har generelt fået et ustadigt vejr, med relativt kølige temperaturer – og tak for det. Der er dog større områder på Sjælland hvor vi stadig ikke har fået nedbørsmængder der virkelig afhjælper den aktuelle tørke, og alle steder kan det meget hurtigt blive meget alvorligt igen
- Betalingsrettigheder: mange har modtaget besked om modtagne eller afsatte betalingsrettigheder de seneste døgn. Dette skyldes, at vi som sædvanligt – og for sidste gang 😊 – har brugt en del tid på at sikre, at alle får arealstøtte til hele det søgte areal, via lån fra kolleger, der har overskydende på lager.
- Vinterraps: Kraftig afblomstring i de seneste dage. Varierende efter sort, såtidspunkt og behandlingsniveau. Umiddelbart ikke de store problemer med galmyg.
- Vinterbyg: afgrøden er nu i skridning og blomstrer – men stadig meget stor variation.Behandlingsmæssigt regner vi med at alle vinterbygmarker er svampebehandlet to gange, og der er styr på vækstreguleringen. Vi afventer den vejrmæssige situation inden vi fastsætter afsluttende behandling i første uge af juni.
- Vinterhvede: kvalitetsgødskning i brødhveden kan udføres i kommende periode – men ellers er gødningsdelen overstået.Hveden har været i vækstmæssig rivende udvikling i den seneste uge. Sidste mandag var mange i stadie 33, nu er alle i st 39, og enkelte er længere fremme. Smittetrykket er fortsat lavt – vi forebygger med Balaya når vejret tillader det.
- Vinterrug: er skredet igennem, og i de marker der må vækstreguleres, er det klaret. Vi afventer bestøvning, og derefter afgør vi om der skal yderlig beskyttes mod rust.
- Vårafgrøder: væksten i vårkorn er kommet på rette vej – og også her går det stærkere end mange er forberedt på. Flere vårbygmarker er i st 37.
- 2022 EU ansøgningsrunden er nu helt afsluttet. Fra nu af kan der kun trækkes arealer ud af ansøgningen, og kun inden kontrol – fysisk som administrativ.
- Planteværn 2022. Obs på mulighed for at handle Glyphosat 490 i AgroSupport til ganske god konkurrencedygtig pris. Medlemmer orienteres direkte.
- Afgrødemarkedet: – men priser har givet efter over den seneste uge trenden peger ned..